Det er et stort spørgsmål som er svært at svare på. Umiddelbart vil man sige ”ingenting”, men mærker man ordentligt efter, er der ikke ingenting, der er noget.

Jeg er optaget af stilheden, optaget af hvordan vi kan møde den i en verden med så meget larm og aktivitet. Jeg er optaget af hvad stilheden består af og hvad der sker i os, i stilheden. Efteråret og vinteren er oplagt til den slags studie. Når sommerens sprudlen stilner af og når sensommerens sidste flammer har lagt sig, sker der noget andet. Tingene begynder at vende sig indad og nedad. Der er en kraft som trækker sig tilbage, bevæger sig indad, ind i stilheden – døden vil nogen sige. Naturen falmer og dør, bladene falder til jorden og suges ind i mørket. For os mennesker kan efteråret også føles sådan. Vi mærker et dyk, et tab af energi og vitalitet. Vi suges nemt ind i mørket i vores sind. Ned i det mørke stille rige. Der er så tyst, så tyst. Vinteren er så tyst, alt bliver stille. Du kender stilheden i naturen, kender du den i dig selv?

Jeg mærker stilheden tydeligt for tiden i mig selv og i andre. Selvom der tilstadighed er gang i verden omkring os, er der en anden stilhed indeni nu. Jeg tror det er naturlig at vi mennesker følger med i naturens kredsløb, lige meget om vi kan mærke det eller ej. Vi er en del af naturen og har altid været det. Vi er skabt i naturen, vi hænger sammen med den og påvirkes af naturens gang. Så det er helt naturligt at også vi vender os indad og mærker stilheden og mørket i efteråret og vinteren.

Det er første år jeg sådan rigtig mærker stilheden i mig. Det er en proces at gå igennem – det med at være stille. Jeg skrev i et tidligere blogindlæg at der er flere lag i stilheden. Den første lindrende ro, dernæst en masse ukendte følelser og stemmer som ønsker at blive mødt og anerkendt. Det tager tid, for der er mange stemmer i os, som vi ikke har lyttet til. Men pludselig er det som om stilheden bliver ”stille” sådan helt stille, som om der virkelig ingenting er. Der er så tyst, så tyst. Det er en ukendt tilstand for mig endnu. Det føles hverken godt eller skidt. I mig er bare en undren over den slags væren. Det er en tilstand som ikke lader sig forlede af mad, slik og kaffe, som ikke finder værdi i ydre stimulanser. Her er bare stille, det er en tilstand, en naturlig del af livets kredsløb. Det kan føles mærkeligt, for i den rene stilheden er jeg ikke van til at være. Det føles som en tilstand uden rammer, en grundløshed, som at svæve frit. Men samtidig svæver jeg ingen steder hen, jeg er her stadig. Jeg er lige her, midt i det. At se på naturen og på det naturlige kredsløb støtter mig i at det bær´. I stiheden er der plads og rum. Stilheden rummer naturlig væren.

zoneterapi i randers

Gør´som din zoneterapeut – tag et iskoldt bad hver dag du kommer hjem fra arbejde. Det renser og oplader din energi, stimulerer dine organer og dit kredsløb, fjerner negative tanker og projektioner, styrker immunforsvaret og giver dig en dejlig blød hud! (Det er ok at skrige lidt undervejs :-D)

Og så er der selvfølgelig helt i orden at pjaske sig med dejlig varmt vand bagefter!!

God fornøjelse!

Jeg skriver ofte om det at være i balance, at finde ind i kroppen, at finde ro og give sig selv lov til pausen og stilheden.

Jeg skriver om det fordi det er en mangle i vores samfund, noget vi ikke lærer, noget vi ikke værdsætter. Jeg oplever gang på gang mennesker på nippet til at segne og bukke under for presset. Jeg ser dem i klinikken, jeg ser dem privat. Mennesker der hænger i ”tynde tråde” og lige netop formår at stå oprejst og få dagligdagen til at hænge sammen. Mange ligger allerede ned – presset er blevet for intenst. Vi skal skynde os, nå mere og mere. Vi skal videre hurtigere og hurtigere. De unge skal hurtigt i gennem uddannelsessystemet. Hurtigere og hurtigere skal det gå i sundhedssystemet, hos hjemmehjælperen, hos sygeplejersken, hos lægen. Vi skal yde maksimalt på så kort tid som muligt. Hele vores samfund kører på højtryk og vi snubler nu. Vi løber os trætte og mister balancen. Vi vælter på skift, vi rejser os igen, videre, videre, vælter. Vi bliver stressede, overophedede, aggressive, skingre. Vi trækker ikke vejret ordentligt, fordøjer ikke ordentligt, slapper ikke ordentligt af. Vi er i overlevelsesmode. Måske ænser vi det ikke engang mere. Det er bare sådan der er, tænker vi. Måske føler vi os magtesløse og må bare følge med. Der er et indre og et ydre pres.

Vi mennesker er så gode til at acceptere tingenes tilstand, så gode til at omstille os. Der er sådan en smuk uskyldig hjælpsomhed i os. Vi vil så gerne gøre det så godt, så godt. Vi vil så gerne kunne, så gerne være dygtige, så gerne hjælpe. Det er smukt at se fra det perspektiv – men omkostningerne er kolossale. I vores iver på at følge med og være dygtige og gøre det godt, mister vi os selv. Vi mister fornemmelsen af vores egen grænser, vores egne behov. Vi mister kontakt til vores fundament, vores individuelle energi. Vi mister kontakten til hvor meget vi vil være med til, hvor meget vi kan holde til. Mister kontakten til vores sjæl og krop, så vi ikke længere kan høre hvad de fortæller os.

Vi når simpelthen ikke at mærke med den fart vi har på. Måske har vi aldrig lært det. Har du lært at lytte til din krop, til din indre stemme? Lytter du og følger dens anvisninger? Måske, men ikke sådan rigtigt – der er ikke tid, der er ikke fred, ikke stilhed til at kunne lytte. Hvordan føles du egentlig indeni?

Giv dig selv lov til at mærke din uro, din sitren. Giv dig selv lov til at mærke din stilhed og din fred. Hvordan er det lige nu inde i dig? Hvordan føles du lige nu, hvad kan du høre? Luk øjnene og lyt igen og igen.

zoneterapi i Randers

Kender du skammen? Det gør du nok, det er noget vi mennesker har kendt til generation efter generation. Det er en måde at styre hinanden og sig selv på, en måde at have kontrol og sikkerhed. En måde at ”sætte sig selv på plads”på, så du ikke bliver for meget. En måde at undgå at stråle, at være synlig, at være meget, at være det du er.

Hvorfor er det så farligt at vise sig selv, at være den man er? I helt gamle dage var det farligt at være alt for synlig, – der kunne komme en sulten sabeltiger forbi, eller en rivaliserende stamme på krigsstien. Angsten for synlighed er et levn fra oldtiden, en angst for at skille sig ud at gøre sig sårbar. Man kunne dø hvis man var synlig. Sådan er det ikke i dag, nærmest omvendt . Er du synlig kan du ses af andre og andre kan undgå at støde ind i dig, vælte dig eller køre dig ned. Er du synlig kan du være til inspiration og hjælp for andre.

Men synlighed kan være skræmmende alligevel. At udsætte sig for andres vurdering og misundelse. Det er ubehageligt at mærke fordømmelse og modvilje. Derfor har vi skammen til at holde os tilbage, til at beskytte os. Men skammen ikke kun beskytter os, den lukker os også af. Den kvæler os langsomt. Den bringer sorg og mørke, den slukker vores livskraft så vi langsomt svinder ind. Som en plante der ikke får vand. Vi visner i skammen.

Livsenergi er vibrerende og udvidende, den er saft og kraft, den er lys og liv. Alt levende er i bevægelse, ønsker at skinne og stråle og folde sig ud. Blomsterne åbner deres kroner i de smukkeste farver, fuglene flyver højt og frit, kornet bare gror og gror fuldt af næring. Forestil dig hvis blomsterne skammede sig over deres kroner, hvis kornet skammede sig over dens vækst og dens evne til at mætte os. Forestil dig hvis alt levende skammede sig over dets eksistens. Verden ville langsomt lukke og slukke, livsenergien ville langsomt svinde ind, vi ville dø – skammen ville slå os ihjel.

Du er en del af alt det levende, du høre med i livets kredsløb. Som fuglen inspirerer os til at lette, lige så inspirerer dit lys også mennesker på din vej. Der er ingen forskel. Du skal stråle, du skal skinne og folde dig ud – det er derfor du er her. Det er logik set gennem naturens øjne. Lad dit lys skinne og bliv synlig. Der er brug for dig, du er lige så vigtig som blomsten, kornet og fuglen. Der er brug for os alle i verdens økosystem. Når vi lyser fuldendes verden.

Jeg møder mange mennesker med stress, angst og uro, både i mit arbejde og privat. Det er helt almindeligt nu. En helt almindelig tilstand, som mange af os lever med, som var det naturligt. Nogen kan ikke rigtig mærke sig selv mere, andre kan mærke alt for meget. Begge dele er lidelsesfuldt.

Fælles er at vi på en eller anden måde har glemt vores krop, ikke har en fuld og bevidst kontakt til den. Kroppen er vores hjem her på jorden, her hvor vi hører til og har rod.  Den er det redskab vi har, til at kunne eksistere her, for at føle os hjemme og trygge.

Men det er som om vi primært opholder os i hovedet, lægger al vores energi og opmærksomhed her. Overtager hovedet styringen kan vi meget nem miste jordforbindelsen og kontakten til hvad der er virkeligt. Hovedet kan en masse, det er en kraftfuld maskine. Den kan udrette fantastiske ting men også det modsatte. Den kan spille os et puds og den kan rive og flå i os og få os ud af balance. Det er som energien i vores system løber løbsk hvis vi tillader hjernen fuld kontrol. Derfor er det så vigtigt af vi fordeler energien i hele kroppen. Så vigtigt at blive bevidst om at kroppen er vores støtte, vores klippe. Kroppen har en anden intelligens end hjernen, en intelligens som kan hjælpe os med at få fodfæste og ro.

Vi lever med for meget pres – hver eneste dag og samtidig har vi ikke ordentlig kontakt til det der kan rent faktisk kan hjælpe os og holde os stabile. Det der i virkeligheden kan holde os funderede når stormene raser.

En stor del af mit arbejde handler om at hjælpe mennesker tilbage til deres kroppe.

Jeg oplever både fra mine klienter og mig selv, at når jeg lander i kroppen, når jeg ”flytter ind” igen, bliver jeg tryg, mit blotryk og min puls falder, jeg trækker vejret dybere og bliver glad og mere tilpas. Mine tanker falder til ro, så jeg får lettere ved navigere i virkeligt og uvirkeligt. Jeg lander på jorden her hvor jeg hører til.

Der er mange måder at genfinde sin forbindelse til kroppen. Zoneterapi er en af dem. Helt fysik arbejde vi med fødderne – fundamentet. Det vi står og går på, det der har direkte kontakt til jorden.  Zoneterapien trækker os ind i kroppen, ned i benene og fødderne. Den fordeler energien i hele kroppen så hovedet bliver aflastet. Den afbalancerer vores nervesystem, vores hormoner og kredsløb. Presset lukkes ud af ventilerne, så du kan finde ro.

Vidste du at zoneterapi kan få dig helt ned i gear?

Det går så hurtigt. Tiden lige nu kan føles ekstra stresset efter en dejlig lang og varm sommerferie. Pludselig gik hverdagen i gang igen. Jeg selv og de fleste jeg møder, føler at det går alt for stærkt for øjeblikket. Har du det også sådan?

Vores system arbejder på højtryk med alt det der skal gøres. Det er lige før det tager pippet fra os. Men hvis du lægger mærke til det, ER der pauser, der ER tid til ro. Prøv at hold øje med de små stunder hvor roen rent faktisk er tilstede. Læg mærke til de små oaser. Bliv bevidst om dem og hengiv dig til dem i den tid de varer.

Døjer du med uro, stress, tankemylder, et uroligt nervesystem eller underlige urolige fornemmelser i kroppen? Du er ikke alene, vi er så mange.

Zoneterapi afspænder, beroligerer, og giver kroppen mulighed for at finde ro og balance. Ved kontinuerligt at få øje på og nyde pausen træner du din krop og dit sind til at finde ro, så det tilsidst kan blive en permanent tilstand i dig. Men vi skal øve os og bygge det op, lige som vi har øvet os i, og opbygget stressen over tid. Alt hvad vi vil være gode til, alt hvad vi ønsker skal vokse, skal øves igen og igen. Og lur mig om du ikke finder det helt ok at øve dig i det! Øv dig i pauser!

Zoneterapien kan hjælpe dig med igen af mærke hvordan det nu var at have ro indeni. Når du først genfinder fornemmelsen er det lettere at få øje på den igen og igen. Tillad dig at lade roen være en del af din hverdag. Det føles så godt og vi trænger mere end nogensinde til pause.

Efter sommerferien ændre jeg mine åbningstider. Jeg udvider med en dag mere om ugen i Center for Terapi og Selvudvikling i Randers midtby. De kommer til at veksle mellem tirsdage og onsdage.

Fra august har jeg åbent tirsdag –  fredag fra 9 -17!

Det betyder så at jeg lukker min afdeling i Kristrup.

Rigtig god sommer!

Zoneterapi i Randers, babyzoneterapi og Access Bars i Randers.