Jeg elsker efteråret. Jeg elsker det lige så meget som foråret, sommeren og ja vinteren. Alle årstiderne har noget meget værdifuldt at give.
Efteråret har blæsten, vildskaben, skønheden. Der er flydt med energi, en ruskende og rensende energi. Vi bliver spulet, blændet af farver, når solen titter frem bag skyen. Vi bliver våde og kolde og mindet om at vi har et varm og trygt hjem at vende tilbage til. Vi bliver rusket af blæsten og der får vi mulighed for at blande vores egen vildskab, med efterårets. Vi får lov til at være i vores kraft, i vores egen energifuldhed.
Jeg elsker at mærke bruset i kroppen, når der virkelig er skub i vinden. Jeg bliver fuld af energi – fuld af energi, derude i det grå og i det rå.
Efteråret tilbyder os mængder af livsenergi, storme af chi. Lige nu har du muligheden for at blive ladet op og samle energi. Kast dig ud i det grå – ud i efterårets vilde og brusende favn – ud og mærk dig eget brus.
Forleden aften så jeg en gyserfilm. En spøgelsesfilm. Jeg er normalt ikke særlig god til sådanne film. Jeg er en af dem som ligger i sengen og stirrer ud i mørke bagefter. Ser billederne tydeligt for mig igen og mærker uhyggen krybe langs væggene. En af dem som pludselig synes at se en mørk skygge passere forbi, eller at et eller andet kigger på mig med hvide underlige øjne. Så er det bare om at holde alle legemsdele godt gemt under dynen så ”noget” ikke kan få fat i mig.
Derfor vælger jeg sjældent med vilje den slags film. Men så alligevel, forleden aften. En del af min familie synes sådanne film er skægge og nyder følelsen af noget skræmmende. Jeg gik med til at se en film som jeg havde set før – ah så ved jeg hvad der sker og så bliver jeg ikke skræmt. Men… ved du hvad – skrig!! Selvfølgelig blev jeg skræmt og det var en klam oplevelse alligevel. Filmskaberne ved lige præcis hvordan de skal fange deres publikum.. åbenbart igen og igen. Dog havde jeg den fordel, at jeg vidste cirka hvor og hvordan de skræmmende scener ville udspille sig. Det der var anderledes for mig her, og det jeg egentlig gerne vil fortælle, var at jeg denne gang var bevidst og havde et vist overskud til at se mig selv udefra og mærke mig selv indeni. At mærke angsten og gruen uden at stikke af fra den, eller blive for overvældet. Jeg mærkede hårene rejse sig på mine arme og min ryg. Jeg mærkede hjertet og åndedrættet arbejde hurtigere. Jeg mærkede den sugende fornemmelse i kroppen af at min energi var sammentrækkende, beskyttende og i alarmberedskab. Det bragte grinet frem og pulsen op. Det var lige som om jeg løftede mig. Jeg blev opvakt og skarp, sansende og årvågen. Denne gang var spændingen…spændende.
Har du prøvet at være bevidst mens du mærker angst?
Denne gang var det for mig i et trygt rum. Jeg havde styr på situationen, vidste at jeg sad i min sofa og så en film som jeg kendte.
Noget andet er i den virkelige verden, hvor det ikke er film eller historier. Men når vi kommer ud for noget som virker skræmmende på os. Vrede mennesker, store hunde, et horn der dytter, mørke – den angst vi har gemt indeni og som kan blive vækket af de simpleste ting. Der har vi ikke en beroligende faktor, som kan fortælle os, at det jo bare er en hund, eller en høj lyd eller et menneske med en følelse – hvad det kan være. Her har vi bevæget os ud af det bevidste nærvær og bliver styret af noget andet. Der er flugt, kamp eller måske frys. Det er ok – kroppen har sin egen måde at håndterer tingene på, når situationer bliver for overvældende for hovedet eller sindet. Andre gange har vi overskud til at trække vejret og lade den rationelle hjerne tage over. Der er vi i et bevidst nærværende nu. Vi har mulighed for at bemærke hvordan kroppen reagerer – lige som jeg da så gyserfilmen. Set i gennem mine briller forleden aften, fik jeg et indblik i min krops mekanismer og mine følelser. Jeg fik lov til at studerer det som skete. Fik lov til at mærke min fysiske krops reaktion på det jeg oplevede som angstprovokerende, uden at min hjerne satte gang i flugtinstinktet og slukkede for resten. Det var en rigtig fin og sjov oplevelse, for jeg oplevede at det bare var fysik, kemiske reaktioner, udløsning af hormoner og en aktivering af det sympatiske nervesystem. Det var bare min krop som gjorde sig klar til kamp eller flugt.
Det bedste af det hele var, at jeg slap for alle de skjulte domme og gamle oplevelser som det limbiske system ofte tilkalder og lægger oven i den aktuelle angst. Det var så rent, så balanceret, så ok. Selv om jeg var skræmt og min krop reagerede, følte jeg, at jeg havde et godt hjem her indeni. Så længe jeg bare lod kroppen reagere og tillod mig at mærke det hele – kunne det strømme frit og domsløst igennem mig, og give slip igen. Det blev ikke fortrængt og gemt i kroppen til næste gang.
At være tilstede i det som er lige nu og her, og bare mærke, uden at blive grebet af sindets historier, er et fristed, er at være virkelig og nærværende. Det er som gazellen på steppen som bliver jagtet af løven – den er i nuet, mærker og reagerer på kroppens signaler og i det øjeblik faren er drevet over ryster den sig og så er alt som det var. Den tillægger ikke oplevelsen andet, ingen fordømmelser eller tilbageholdte tanker eller følelser. Den kan give slip igen. Det var der og er der ikke mere.
Det var en god oplevelse – den gyserfilm. På en måde har jeg lyst til at se flere, for det kan blive et studie i at lære mig selv at kende. At lære at håndtere angstprovokerende situationer, øve sig i at bevare overblikket og at være tilstede uden at dømme. Nogen gange er der bare angst, så simpelt kan det siges, og så er man med det og lader det slippe igen, uden domme. Det blev bare sådan og sådan er det ikke mere.
Livet er ikke altid en dans på roser. Det bølger mellem glæde, sorg, smerte, lindring, utilpashed og veltilpashed. Det må vi finde os i, for det er sådan det er her på jorden – menneskelivet. Det bevæger sig, forandre sig, skifter, falmer og blomstre på ny.
Men det er ok, for kan vi være med det, er der dyb mening og kærlighed i det hele. Kroppens sprog, dens evne til at guide os, sindets visdom og følelsernes vejledninger.
Forstå du hvad du rummer, hvad du bliver fortalt og hvilke muligheder du har? Ser du hjælpen og kærligheden?
Jeg arbejder hele tiden med at mærke til og kigge på det som sker i mig og udenfor mig. Lægger mærke til energien, hvad jeg bliver fortalt, forundres og overraskes af alle de input og vejledninger der konstant er til rådighed for mig.
Skal jeg hjælpe, vejlede og støtte dig på din vej?
Jeg ser dig, din krop og dit sind og måske kan jeg få indsigter i hvad du har brug for, for at leve et liv i forståelse, bevægelse og kærlighed.
Jeg arbejder med zoneterapi, samtaleterapi og intuitiv/spirituel vejledning.
Efteråret napper os i haserne i øjeblikket. Måske kan du mærke det på din krop – er måske mere træt, lidt mere stiv eller også mærker du dine gamle skavanker tydeligere igen. Måske kan du mærke det på dit sind. Bliver du lettere trist og måske mere stille og indadvendt? Du er ikke alene. Vi er alle en del af det store kredsløb som udspiller sig konstant. Naturen. Selv om vi lever et ret beskyttet liv i forhold til de vilde dyr i skoven, kan vi alligevel ikke undslå os at vi er en del af det hele. Vi er her. De gamle kinesere -og ja de gamle kloge koner vidste det og vidste hvad var godt at pleje sig selv med i den mørke kolde tid. Det ved vi også i dag – mere eller mindre i alt fald. Noget falder os naturligt andet kan man læse os til eller afprøve på egen krop.Naturen er stadig fuld af vitalenergi eller chi – så det er bare med at komme derud og trække vejret og nyde vinden og lyset. Spis god næringsrig varm mad med årstidernes fødevarer. Tænd lys, fald til ro, fordyb dig og sæt tempoet ned. Vær opmærksom på dine behov og hvad du har brug for. Vend blikket indad – som naturen. Giv dig tid til dig selv, dybt derinde. Nyd efteråret.
Når vi kommer til at gå ud af os selv, ud af kontakten med kroppen, bliver verden et uroligt sted af være. Kroppen er vores anker i denne menneskelige virkelighed, Vores måde at agere og handle, manifestere os på og ja vores bevis på at vi er her.Den er vores hjem. Men nogen gange kan vi komme til at løfte os ud af kroppen, det kalder vi altereret eller høj, men vi kalder det også angst. For med angst har vi enten forladt vores krop eller er krøbet sammen til en lille knold dybt inde i os selv og ikke er ordentligt tilstede i kroppen. Zoneterapi hjælper os tilbage til os selv, Fysisk arbejdes der jo med fødderne selve fundamentet, det som er tættest på jorden. Vi bliver trukket på plads – ned i fødderne, benene hofter ect. Zoneterapi bevæger os, trækker os hjem og folder os ud. Tag dit hjem med dig overalt hvor du går
Med zoneterapi og samtale får du adgang til at gå dybere ind i dig selv og ind i det som lever i det usete.
Derinde er der eventyr – skygger og lys, fortællinger, magi og mystik, visdom, storhed og kærlighed. Der er veje til heling og forandring og det du længes efter. Det er en kæmpe glæde for mig at få lov til følge med dig, se dig, guide og vejlede dig, støtte og sætte lys i mørket.
Meget ofte ligger årsagen til kropslig ubalancer i følelserne, sindet og i det mentale. At få lukket op for ubevidste mønstre og tanker giver os muligheden for at finde vej indtil sagens kerne og dermed hjælpe os selv til et liv i balance og glæde.
Samtalen er en god mulighed for at se sig selv mere virkeligt og få lys på det ubevidste. Når vi ved hvad der sker indeni har vi nøglen til foranding.
Jeg vejleder dig gennem mine intuitive evner -min evne til at lytte til dig og dit ubevidste.
Det har været en lidt kold juli. Man kan læse i avisen at det er den koldeste juli målt i 40 år. Der har ikke være en rigtig sommerdag i denne måned. Vi må håbe det gode vejr kommer igen til august. Indtil da kan du få lidt indre solskin hos mig i kllinikken. Zoneterapi sætter bevægelse i dit system lige som den gode sol.
I denne uge er der enkelte tider på fredag. Derefter holder jeg en uges ferie igen.
Tjek om der ikke skulle være en tid der passer dig her.
Kærlig hilsen Stina
RAB-registeret zoneterapeut og Access bars behandler
