Samtaleterapi

I samtaleterapien arbejder vi med de følelsesmæssige årsager til de kropslige ubalancer og følelsesmæssige vanskeligheder. Vores følelser og mentale billeder påvirker kroppens processer, dens balance og sundhed. Kroppen tror på det du fortæller den. Dine ord og tanker om dig selv sætter aftryk på dit liv. Det er så uhyre vigtig at forstå at dine tanker om dig selv og dit liv, skaber dig og alt hvad du er. Langt de fleste kropslige lidelser har sit udspring i vaner, mønstre, tanker og følelser. Ved at forstå og se dig selv på en mere virkelig måde, får du nøglen til at ændre det du ønsker at ændre. Du får muligheden for at skabe det liv du er kommet her for at leve. Du får mulighed for at ændre fortællingen om dig selv til en mere positiv og kærlighedsfyldt historie. Den dybe forståelse for dig selv og din kærlighed til dig selv er dybt healende.

I mere end 30 år har jeg arbejdet med min personlige udvikling igennem psykoterapi, hypnoseterapi, kunstterapi, zoneterapi, kropsterapi, meditation, spirituelle kurser, clairvoyance, rituel dans, orakelkort, litteratur ( er du nysgerrig kan du finde min litteraturliste under fanebladet Om)og meget meget mere. Så længe jeg kan huske har personligt og spirituelt arbejde været min livsvej. Jeg har altid haft kontakt med mere en hvad der kan sanses med vores 5 sanser. Jeg har altid været interesseret og spørgende i forhold til menneskelivet på både det jordiske -, det åndelige og spirituelle plan. Som barn mærkede jeg mere end mine nærmeste og blev forvirret og til tider skræmt af det jeg sansede. Jeg måtte lukke for det så godt jeg kunne, for jeg fandt ingen vejledning på min vej. Som ung blev jeg igen hvivlet ind i forskellige “anderledes” oplevelser som ud af kroppen oplevelser, kontakt med ubevidste lag (andre verdener), svære relationer og generel f0rvirring og tvivl. Jeg opsøgte en psykoterapeut der hurtigt opfattede mine evner og derefter fulgte 30 års arbejde med mig selv og mit liv, med et stærkt ønske om at forstå. Dette arbejde har været dybt meningsfuldt og har givet mig stærke oplevelser, glæde og fred og ikke mindst en fornemmelse af at dette menneskeliv er fyldt med magi og kærlighed. Det er det hele værd.

Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde mening, fodfæste, glæde og kærlighed til dig selv og dit liv. Ubalancer i mønstre, tanker, vaner og følelser fører til kropslige lidelser, mentale og følelsesmæssige problematikker. En mangel på mening og forståelse for denne jordiske oplevelse skaber forvirring og tvivl og anden rodløshed. Arbejdet med at finde en dyd kærlighed til dig selv og alt hvad er dig, er essensen af mit arbejde.

I samtaleterapien lytter jeg og bruger mine intuitive og spirituelle evner til at vejlede dig og giver dig redskaber som kan hjælpe dig til at leve et liv i mening, glæde og balance.

Du kan booke tid her