Efteråret napper os i haserne i øjeblikket. Måske kan du mærke det på din krop – er måske mere træt, lidt mere stiv eller også mærker du dine gamle skavanker tydeligere igen. Måske kan du mærke det på dit sind. Bliver du lettere trist og måske mere stille og indadvendt? Du er ikke alene. Vi er alle en del af det store kredsløb som udspiller sig konstant. Naturen. Selv om vi lever et ret beskyttet liv i forhold til de vilde dyr i skoven, kan vi alligevel ikke undslå os at vi er en del af det hele. Vi er her. De gamle kinesere -og ja de gamle kloge koner vidste det og vidste hvad var godt at pleje sig selv med i den mørke kolde tid. Det ved vi også i dag – mere eller mindre i alt fald. Noget falder os naturligt andet kan man læse os til eller afprøve på egen krop.Naturen er stadig fuld af vitalenergi eller chi – så det er bare med at komme derud og trække vejret og nyde vinden og lyset. Spis god næringsrig varm mad med årstidernes fødevarer. Tænd lys, fald til ro, fordyb dig og sæt tempoet ned. Vær opmærksom på dine behov og hvad du har brug for. Vend blikket indad – som naturen. Giv dig tid til dig selv, dybt derinde. Nyd efteråret.