Krop og ånd -en forløsende strøm

Zoneterapi og clairvoyance samtidig – hvordan foregår det og hvad kan jeg opleve?

Måske stiller du dig selv det spørgsmål når du læser mine opslag.

Aldrig er to sessioner ens, men her kan du læse lidt om den ramme og den intention jeg tilbyder.

Mange af de klienter jeg modtager, har gennem længere tid oplevet at tingene er spidset til i deres liv, at de problematikker de tumler med , ligesom bliver ved og ved, at skruen bliver strammere og strammere, og at de i virkeligheden ikke forstår hvad der foregår. Deres sind kæmper for at give forklaringer, at forstå, de knokler løs for at hjælpe sig selv, forsøger det ene og det andet, modtager gode råd og forsøger at handle derefter. Der bliver mere og mere pres på og det er som om det hele bare kører i ring, at der tilsidst hverken er begyndelse eller ende. Gråden og frustrationen sidder helt oppe i halsen, og der er et dybt ønske om forandring. Ønske om et løft, om håb og hjælp.

Sessionerne starter altid med vi med at sætter vi os sammen og du får mulighed for at lukke mig ind i din verden, at lade ord og følelser strømme ud.

Jeg lytter, mærker og forbinder mig med din energi, jeg forbinder mig med den åndelige verden, og her modtager jeg guidning til dig, både igennem ord og som energi jeg sender videre til dig.

Der er stort set altid brug for kroppen som støtte, at få jordforbindelse, afspænding, kærlig energihealing, så derfor bruger jeg zoneterapi i sessionen. Zoneterapi er naturlig afspændende, balancerende, og jordforbindende. Det vækker forbindelsen til kroppen, så sindet kan finde hvile og åbner bevidstheden for hvor vigtig kroppen er for at vi kan trives her på jorden som mennesker. Den er også et kæmpe sanseorgan, og har dyb indsigt og viden om hvad der foregår, hvad du har brug for og hvordan du kan hjælpe dig selv. Mens vi arbejder videre med dit sind, dine følelsesmæssige og ofte kropslige temaer, ruller zoneterapien lige så stille ind i din krop og arbejder for dig.

Jeg oplever ganske ofte, en krop og et sind som er så opspændt, så ked af det, og så træt og et univset som er så fuld af kærlighed, omsorg og hjælp. Når vi arbejder med energi, afspænding og spirituel veledenig på samme tid, kan vi falde ind en dyb forløsning, forståelse og fred. En erkendelse af at der er en vej.

Jeg er dybt taknemmelig for at for gang på gang at få lov til at opleve det løft, den åbning og forløsning i et andet menneske, når energi giver slip og igen kan flyde frit.