Her sidder jeg og smiler sammen med min ”korncirkel” som jeg har designet selv og malet på min væg i klinikken. Den kan du se når du kommer. (Jeg kalder den korncirkel fordi den er inspireret af og minder mig om de eventyrlige fænomener, som kan ses rundt om i verden, hvor kornet på markerne lægger sig i forunderlige mønstre)
Måske har du lagt mærke til den på en del af mine opslag. Den har en stor symbolværdi for mig, med mange små symboler vævet sammen til en helhed. Den indeholder både referencer til zoneterapi, spirituel vejledning, menneskelivet og sjælelivet, det som kom før os og det som kommer efter. Det som vi lever med og iblandt. Det som er tilstede i fysisk form og det som også er her. For mig er den en vejleder i sig selv. Symboler kan være stærke healere fordi de risler ind i vores underbevidste og sætter aftryk og minder os om alt det vi kommer af og fra.
Den er også til dig, en invitation til at træde ind i dit eget healende rum, træde dybere ind og åbne dig for alt det du også er og kan.
Du er velkommen her sammen med mig og cirklen