Vi ændre os hele tiden. Hver dag forandre vi os, vi bevæges, drømmer, spiser, mærker på en lidt anden måde end dagen før. Vores kroppe bliver lidt ældre hver dag. Det sker for det meste umærkeligt, men det sker. Vi bevæges, vi ændres.

Der er ofte modstand på forandring, fordi det tager os med til ukendt steder. Det kan være angstfyldt at nærme sig det ukendte. “Man ved hvad man har, ikke hvad man får” lyder et gammelt ordsprog. Det er dejlig trygt at leve i den overbevisning. Tingene forbliver som de altid har været og det er trygt og genkendeligt. Vores indre hulemand er svært godt tilfreds med det. Det betyder overlevelse. At ændre tingene, er for hulemanden, at udsætte sig selv for stor fare. Denne indre hulemand er et levn i os, som var virkelighed for mennesket for mange mange år siden. Det var vigtigt at blive tæt på hulen, så man kunne gemme sig og undgå at blive spist. Men i dag, ja vi bliver ikke spist hvis vi træder ud i verden. Men mange af vores forsvarsmekanismer reagerer som om. De stammer fra en tid med regulær livsfare. Det var super fornuftigt at lytte til angsten og gemme sig – dengang….hvis man ville overleve. Overleve ja, men leve? Angsten har en tendens til at lukke os ned, og lukke af. Den er det modsatte af at leve. Den har en kontraherende virkning på os. Den folder os sammen, gemmer os, slukker os. Livet i os dør lidt. At se med bevidste øjne på, at forandring er en naturlig og uundgåelig ting i vores tilværelse, noget som sker hvert øjeblik, vil kunne lære os at slippe angsten for det ukendte. Forandringen sker om du vil det eller ej. Hvis vi erkender det, er der ikke så langt til at tillade os selv at gå ud i verden, at følge vores lyst, at gå nye veje, at leve fuldt ud. Der er reelt ingen forskel på om forandringerne sker med din vilje eller uden. Den sker. Tag livet ind, gå ud i det – bevæg dig, forandre dig til det du virkelig ønsker, det du virkelig er – liv i bevægelse!