At give udtryk
Når energien i kroppen er stagneret, det vil sige ikke flyder optimalt og vi ikke føler os tilpas,er det vigtigt at få sat bevægelser i energien igen. Det kan man gøre på så utrolig mange måder og kroppen er en mester til det hvis vi lader den.
Nogen gange kan vi komme til at holde på følelserne/energien fordi vi kan være bange for at lade os flyde frit i det som er. Vi kan være bange for fordømmelse eller afvisning. Der tilbageholder vi energi, vi lader den blive indeni, holder på den og forsøger ganske ofte at stoppe eller slukke den.
Alene det at give udtryk, det kan være gennem ord, handling, bevægelser, gråd, kreativitet mm, er energiforløsende i sig selv, det holder energien i bevægelse, og meget ofte føler vi os lette og udfriet efter et udtryk. Bliv god til at give udtryk, det er helende for krop og sind.