Massage af ryg, skulder og nakke

Som noget nyt tilbyder jeg også massage af ryg, skulder og nakke.

Mange af os går dagligt med smerter og spændinger i ryg, skuldre og nakke. Vores daglige liv og arbejde, ligegyldigt om vi har et stillesiddende arbejde eller et aktivt, kræver at vores muskler er i konstant bevægelse. Musklerne arbejder jo lige så meget som vi gør, men vi glemmer ofte at afspænde dem igen. At tage en lille strække-ud  pause, eller nogle gode dybe vejrtrækninger i løbet af dagen. At få skuldrene ned og strække nakkemusklerne ud og hvile vores ryg. Får vi ikke afspændt trætte og spændte muskler igen kan vi få ondt,  blive utilpasse og få hovedpine.

Jeg tilbyder nu en hurtig og effektiv ryg-, skulder- og nakkemassage. Behandlingen tager en halv time og koster 250,-