Måske har du lagt mærke til at der er kommet en ”lille ny” til verden her i min klinik?
Nuets Visdom – åben behandling.
Jeg oplever mere og mere i mit arbejde, at der er behov for hjælp til at kunne slippe fastsatte rammer. Rammer som vi er skolet ind i, som vi fastholdes i og som ind i mellem kører pr automatik uden bevidsthed og forståelse for hvordan de påvirker os. Her taler jeg både om rammer og mønstre fra barndom, livets læreringer, de valg vi træffer, men også alt det som vi ubevidst indrammer os med, samt de strømninger vi bevæger os i på sjælsplan, i det åndelige og det energimæssige. Jo mere jeg arbejder med den energi vi omgiver os med og som vi er, jo mere tydeligt bliver det, at der også er behov for fleksible rammer i healingsøjeblikket. Altså i sessionerne. At tuder se ud over det vi allerede ved og kender, og at tillade os at følge et flow og give slip på forventning. Lige som rammer holder forventningen om et given resultat os fast og fratager os muligheden for at se alt det som bliver rakt os, fra andre niveauer.
Vi er omgivet af uendelige resurser, uendelige strømme af indsigt og hjælp, hvis vi tør at give slip og lade os guide. Vi har ikke altid selv indsigt i hvad det næste skridt kan eller skal være- det er for komplekst, vores liv består af så mange niveauer.
I NUETS VISDOM lader vi nuet tale, – det højere selv. Vi lytter og gir plads, så godt vi kan, i tillid til at vi vejledes og støttes og elskes netop nu.