Her kan du læse om teorierne og forskningen bag zoneterapi. Både de tidligere anvendte teorier og de nye. Der forskes hele tiden i zoneterapi og cellekommunikation. Forskerne bliver stadig bedre til at måle de forskellige impulser som kroppen kan optage og kommunikerer med.
God fornøjelse med læsningen!
Zoneterapi og cellekommunikation
Fitzgerald’s kropszoner
Kroppen kan inddeles i 10 vertikale zoner, der fortsætter ud i arme/hænder og ben/fødder. Et helbredsproblem eller vævsskade i en af zonerne, vil påvirke funktionen i resten af zonen. Trykpåvirkning af et sted i zonen (f.eks. på fødderne) influerer derfor på resten af zonen (Fitzgerald, 1917)
Krystaller
Frie nerveender i fødderne blokeres af aflejrede krystaller. Zoneterapibehandlingen knuser eller opløser disse krystaller, og de genaktiverede nerver sender reflektoriske signaler op i kroppen, som forbedrer organernes funktion (Ingham, 1938).
Endorfiner
Trykpåvirkningen af fødderne udløser endorfiner, som fremkalder en følelse af velbehag og smertelindring.
Nervesystemet
Impulserne fra zoneterapi transmitteres af nervesystemet (ca. 7.000 frie nerveender i hver fodsål), og der findes en reflektorisk sammenkobling mellem de sensoriske impulser fra fødderne og resten af kroppen. Denne sammenkobling kunne foregå i områder af rygmarven og hjernestammen (Manzanares, 2000).
Akupunkturmeridianer
Seks af de 12 klassiske akupunkturmeridianer starter eller ender på fødderne. Ved at stimulere disse områder påvirkes energistrømmen i meridianerne i en gunstig retning (Dougans, 1992).
Stressreduktion
Zoneterapeutiske impulser påvirker det autonome nervesystem og reducerer kroppens stressniveau, hvilket styrker helingsprocesser, fordøjelse, restitution, m.m. (Dougans, 1992).
Healing
At der forgår en udveksling af elektromagnetisk energi mellem en healer og modtageren, er påvist af mange forskere. Feltet fra behandlerens hænder påvirker klientens biofelt og starter en forandringsproces. Denne model er nøje knyttet sammen med behandlerens aktive brug af sin koncentration og intention = fokuseret bevidsthed (Oschmann, 2000).
Placebo
Omstændighederne ved en behandling, samtale med terapeuten, god tid, berøring af kroppen, overbevisningen om, at det hjælper m.v., udløser et placeborespons, som nedsætter symptomer, dæmper smerter, etc.
Zoneterapi og Den nye biologi
I takt med at den biologiske og biofysiske forskning samler mere og mere viden om cellernes kommunikation, bliver det stadig tydeligere, at denne livsnødvendige informationsudveksling foregår ad mange forskellige kanaler, som gør brug af mange forskellige energiformer.
Nogle af disse kommunikationsveje er velkendte af naturvidenskaben: Kemiske signaler (hormoner, signalmolekyler),elektriske signaler (nervesystemet), mekaniske signaler (muskel trækker i en sene, der bøjer et led).
Men nyere forskning har afdækket mange flere kommunikationssystemer:
• Lys Levende celler udsender et svagt lys (biofotoner).
Den tyske forsker Fritz-Albert Popp m.fl. har demonstreret, at lyset ændrer sig i takt med cellernes tilstand, og formuleret en teori om cellekommunikation via biofotoner (Popp, 1994).
• Lyd Et team fra University of California, Los Angeles, har udviklet en metode til at optage lydsvingninger udsendt fra levende cellers cellemembran. Lydmønsteret ændrer sig på en karakteristisk måde i takt med cellernes sundhedstilstand (Niemetz & Pelling, 2004).
• Mekanisk energi Proteinerne i kroppens bindevæv udgør et sammenhængende netværk med mekanisk kontakt til alle celler. Dette netværk gør meget hurtig udveksling af information mulig via bølger af mekanisk energi (soliton bølger) (Oschmann, 2003).
• Elektricitet Ser man på biologisk væv gennem en elektroingeniørs briller, kan vævet opfattes som et kompliceret elektronisk system af halvledere (transistorer), modstande og kondensatorer. Mange væv er opbygget af et meget stort antal ens komponenter ordnet i et nøjagtigt mønster meget lig molekylstrukturen i et krystal. Det gælder bl.a. for fosfolipiderne i cellemembraner, collagene fibre i bindevæv, actin- og myosinproteiner i muskler, osv. Fælles for sådanne strukturer er den såkaldte piezoelektriske effekt: Når krystallen (eller vævet) udsættes for et mekanisk tryk eller træk afgiver eller optager den elektroner, dvs. generer en elektrisk impuls. Det kan derfor ikke udelukkes, at kroppen kommunikerer via elektriske signaler (uden for nervebanerne) (Becker, 1985, Oschmann 2000, 2003).
• Elektromagnetisk energi udsendes af alle væv. Hver en ion (elektrisk ladet molekyle), der bevæ- ger sig i en celle eller i blodet, vil danne et elektromagnetisk felt. Hvert eneste atom i kroppen bidrager med sin vibration til dette felt (Oschmann, 2000a).
• Subtil energi På engelsk bruges betegnelsen ”subtle energy” om energiformer, der er mindre kendte og sværere at studere end den klassiske fysiks kendte energiformer. Der findes meget sparsom litteratur herom på dansk, men man kunne anvende udtrykket ”subtil energi”, eller ”finere energiformer”.
Den drejer sig dels om de biologiske effekter af svage påvirkninger af klassiske energiformer, magnetisme, elektromagnetisme, etc.
Studiet af disse effekter har en lang tradition i flere østlande bl.a. Rusland og Tjekkiet, hvor grundforskning har påvist, at biologisk væv reagerer på selv meget svage energifelter. Det viser sig, at effekten (f.eks. vækst af nerveceller i et laboratorium) er størst, når man finder den rette kombination af energipåvirkningens styrke og dens svingningstakt (frekvens). En svag påvirkning har ofte større virkning end en kraftig, hvis frekvensen er den rette (Swanson, 2011).
Et andet fænomen, der (indtil videre) kan rubriceres under subtil energi, er den særlige energiform, som blev studeret og beskrevet i detaljer i 1800-tallet i Tyskland af Karl von Reichenbach, som benævnte den ”Od”. Denne energi er uhyre svær at registrere, har mange usædvanlige egenskaber og har derfor i mange år været ”glemt” i den akademiske verden (Reichenbach, 1852).
Nyere forskning i Rusland i de såkaldte torsionsfelter er nu begyndt at give en viden, der ser ud til at passe sammen med Reichenbachs opdagelser og til at kunne fylde nogle af de ”huller” ud, der findes i moderne teoretisk fysik (Akimov, 1995).
Alle disse energiformer bidrager på hver sin måde til kroppens kommunikation og opretholdelsen af livet. Under en zoneterapibehandling udveksles bl.a.:
• Mekanisk energi (trykpåvirkning, rytmiske impulser, lyd)
• Varme
• Elektricitet
• Elektromagnetisk energi
• Finere energiformer (subtil energi)
Hvis man ”udvider” biologien med den nye viden, som vi har skitseret ovenfor, har vi et teoretisk grundlag for at forstå, hvordan kroppen kan påvirkes, og helingsprocesser skubbes i gang ved hjælp af forskellige zonesystemer. Og her er det vigtigt hele tiden at have for øje, at både behandlerens og klientens bevidstheder er en helt integreret del af den energiudveksling, der foregår. Evnen til at kunne fokusere sin bevidsthed på behandlingen er formentlig medvirkende til at kommunikationen fungerer.
(Uddrag fra Zoneterapeutisk Fagforståelse 2013)