Prøv at forestille dig at leve et liv i afspændthed, at hver dag føles blød og let – glædesfyldt.
Det er måske lettere sagt end gjort, for vi er foranderlige og bølger frem og tilbage. Vi bevæger os hvert minut mellem forskellige krops- og sindstilstande, som bestemt ikke altid er lige behagelige.
Men det er faktisk muligt langt overvejende at leve i accept med det som er og lade afspændtheden og letheden være styrende i livet. At se på hændelser og følelser nærmere som vejvisere og læremestre, end som generende og ødelæggende.
Øvelse gør mester. Det handler bla om at ville, om at øve sig, at blive klogere på sig selv og sine mønstre. At sætte intention om at bevæge sig ud af lidelse og ind i nydelse. Og at tillade støtte og vejledning fra andre.
Efteråret har en naturlig tendens til at minde os om ro og fordybelse. Naturen gør sig klar til at være stille og i en periode lukke ned, så der kan samles kræfter til på ny at spire og gro.
Vi mennesker har muligheden for at lade os inspirere og følge med, så vi også får ro og mulighed for at lade op. Sand balance er at omfavne både aktiviteten og roen.
Hvor bruger du din energi – og til hvad? Bruger du energien på at nære dig selv eller nære andre? Lever du i mønstre som tærer på din energi eller som fylder dig op? Er du fuld af lys og glæde eller er du et sted hvor du føles tung og trist? Lidt en blanding måske, afhængig af dagen og vejen. Men er du bevidst om din egen personlige mængde energi, hvad du har til rådighed en given dag? Er du bevidst om, om du trænger til at give eller få? Og er du bevidst om, at du kan forvalte din personlige energi efter dit eget ønske?
At leve i balance og kontakt med sin energi , kan være lettere sagt end gjort. Derfor kan vi nogen gange have brug for hjælp til at afspænde eller fyldes op. Zoneterapi kan være med til at afbalancere strømmen af energi som løber ind og ud af dig, og hjælpe dig blive bedre til at mærke hvad du netop har behov for.
Du er så meget mere end blot en krop med tanker. Du rummer både materie og ånd, lys og mørke, tyngde og lethed. Du er en sjæl på jorden. Du er et hele fuld af liv. En livskraft som længes efter at folde sig ud, dele og elske.
Ind i mellem står der blokeringer i vejen i os, som forhindre os i at leve hele os selv ud- leve i fuldt flor.
Zoneterapi kan være en vej for dig, til at løsne blokeringerne og opleve dig selv i et andet lys
Hvad fortæller dit hjerte? Tør du lytte? Hvad er der derinde? Måske er det diffust og tåget som på billedet, eller måske er det klart og tydeligt og vejen er åben. Det vigtige er, at vi tillader os at lytte og mærke. Også selvom det er kan være svært at høre. Hjertet taler med sin egen stemme, nogen gange som en knap hørbar åbning men andre gange et brus. Hjertet er i kontakt med vores sjæl, vores højere selv. Nogen gange kan hjertets retning være svært at forstå – det kan føles lidt skræmmende at lytte og følge, specielt hvis det betyder forandring. Derfor er det måske lettere at ignorere, lade som om man ikke kan høre? Hjertets hvisken er rent og sandt. Hjertet elsker. Stoler vi på det bliver det lettere at være åbne for dets vejledning. Hvad hvisker dit?
Det kan være en fordel allerede nu, at begynde at styrke immunforsvaret til efteråret og vinteren. Zoneterapi kan have en vældig god effekt på styrken og overskuddet i kroppen.
Er du plaget af uro og angst, eller har du svært ved at slappe af og få tankerne i ro?
Zoneterapi kan have en virkelig god effekt på en krop og et sind i oprør.
Zoneterapi kan give jordforbindelse, afspænding af kroppens muskler og væv, berolige sindet og tankerne, nedsætte stressniveauet og lade dig finde hvile som båden på det blikstille vand.