Slip fødderne fri!

Det er sommer og nu tid til af slippe fødderne fri. Af med sko og sok og ud i det blå. Der er masser af gratis fodmassage i naturen. Masser af gode oplevelser igennem fødderne, masser af nærhed, godhed og intensitet. Masser af gratis sundhedspleje til dig. Du skal bare tage imod.

Når du går med bare tæer for du ikke bare gratis fodmassage, du optager også ioner fra jorden der er med til at styrke din sundhed, dit immunforsvar.

Sener, væv og muskler masseres og ujævnhederne i underlaget styrker din balance og koncentration. Din krop genfinder sin naturlige måde at bevæge sig på, dine fødder får plads og frihed til at træde som de nu engang naturligt vil træde.

Du bliver på engang jordbunden, opmærksom og synker ned i din krop og ind i dig selv.

En tur hen over græsplænen aktiverer dine sensorer i fødderne, hvis du giver dig tid kan det blive en herlig oplevelse. Det bløde underlag og græsstråenes fine berøring af din fod.

Er du mere hårdfør så tag en tur hen over gruset og mærk hvordan de hårde sten sætter gang i blodtilførslen i dine fødder, de bliver varme og mærkes tydeligt. Du træder med varsomhed og årvågenhed, fokuserer fuldstændig på din gang. Du vågner.

Har du prøvet at gå i vandpytter med bare tæer lige efter det har regnet en sommerdag? Det kolde gys, vandets forfriskende berøring, lysten til at plaske og lege. Du mærker barndommens fryd ved det simple og sjove.

Sandet på stranden. Varmen, den bløde og omsluttende varme. Du synker ned, sætter tempoet ned, mærker din krops tyngde, dine musklers arbejde. Du glider ind i en blød og beroligende tilstand. En håndfuld løst varm sand du strøer ud over din fodryg er som en liflig rislen mod din hud.

Har du gået på grannåle i den stille kølige skov? Mærket deres glasklare kølighed oven på den sorte eftergivende mul. Du bliver omsluttet af mystikkens og eventyrets verden. Fantasien kan få frit løb.

Dine fødder bærer dig gennem livet, de er dit fundament, din jordforbindelse. Giv dem plads, mærk dem og lad dem bære dig hjem – hjem i dig selv.